Aktiviteter i huset

Hver dag starter med en cykel,- eller gåtur, på ca. 20 – 30 min. De som kan cykle, cykler. Cykelturen er 4 – 6 km lang og foregår i nærområdet af mindre veje. En gang om året er nogle af os med til et stort cykelløb sammen med 120 andre. 

Hvis det regner går vi i gymnastiksalen og spiller bold eller badminton, og andre laver gymnastik i sanserummet. 

Køkken

Hver dag serveres der frokost for alle, som bliver tilberedt af brugerne/pædagogerne. Det være alt fra indkøb hos købmanden til borddækning, lave pålægsfad, pille æg og bage boller.
En gang om ugen laver vi en lun eller varm ret, og i sommer halvåret bliver der lavet bålmad som f.eks. majspandekager eller bøffer. Til denne aktivitet hører oprydning efter frokosten. 

Krea

Krea – forkortelsen for kreativ, er rummet hvor alt muligt kan laves. Der bliver tegnet, malet med acryl maling, perler, strikket og hæklet og nogen gange syer vi på symaskine. Det er også ofte her man kan sidde og sysle lidt for a ”slappe af” med noget i hænderne. Det er som regel en eftermiddagsaktivitet.

Værkstedet

Værkstedet startede som et træværksted hvor der er blevet lavet en del fuglehuse og småspil som kryds og bolle og kongespil. I øjeblikket er værkstedet omdannet til et sted hvor vi samler legetøj for Dantoy. Dantoy laver plastik legetøj. Det indeholder små og store dele som skal samles og puttes i net og der skal sættes mærkater på. Her er der opgaver for næsten alle som har lyst til sådanne opgaver. 

Sanserummet

Sanserummet bruger vi rigtig meget især her om vinteren. Rummet indeholder mange muligheder for massage og afslapning.
Her kan vi høre musik eller se film eller der kan slappes af i vandsengen eller på sofaen. Her kan vi trække ind hvis vi vil synge, spille musik eller høre historie eller hvis vi bare trænger til at være få sammen. 

Udegruppe

Der er mange opgave udenfor lige så snart det bliver forår og sommer. Vi har en stor græsplæne som skal slås, og på den store terrasse står der 5 højbede som hvert år tilplantes med gulerødder, ærter, rødbeder, salat og andet som vi kan fornøje os med i køkkenet. I haven er der både æble træer, kirsebær og blommetræer og et antal buske og hække som skal beskæres. 

Ridning

Vi har to hold til ridning med fysioterapi. I ride fysioterapi indgår heste som behandlingsredskab. Ride -fysioterapi er specielt effektivt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning. Vi har hold i Års ridecenter og Løgstrup ridecenter 

Svømning

Svømning er ligeledes i to hold. Det ene hold svømmer i CKU i Viborg. Det er et varmt vands bassin og mest beregnet til kørestolsbrugere eller de som har gang besvær. Her bliver trænet i at gå, svømme, flyde. Der bliver strukket ud og kroppen bliver varmet godt igennem.

Det andet hold går til svømning i Farsø. Her svømmer vi, dykker, laver udspring og leger til slut i det varme vand. Nogle slutter af med en tur i saunaen.

Spisekammer.

En lille Non- profit butik som sælger sorteret frugt og grønt fra butikker i nærområdet, som ellers skulle smides væk. 
2 gange om ugen henter vi varer (mandag og torsdag), sorterer det, og sælger til billige penge.

Overskuddet går direkte til foreningen “Carpe Diem” som økonomisk støtter kræftramte og social udsatte familier. 

Borgerne er med i alle dele.

Aktiviteter Hatten
Udviklingshæmmet Krea
Butik Hatten